Podcast produktion

PODCAST - relationsskabende kommunikation og markedsføring

Hvad er det overhovedet?

En podcast er en måde at kommunikere, informere og/eller underholde. 
POD i podcast står i øvrigt for ‘Personal On Demand’. 

Typisk er de skarpt skårne i deres format. Dvs. hvad handler de om. 
En af de mere populære er f.eks. Radioavisen fra DR. (ja, den fås som podcast).
Og navnet siger klart og tydeligt hvad den handler om: Nyheder.

Millionærklubben er et andet eksempel. Det er Euroinvestor der producerer podcasten – og handler om alt der relaterer sig til virksomheder, investeringer og økonomi.

Men man kan også underholde – som Christian Fuhlendorfs ‘Hvad så?’ er et glimrende eksempel på.

Hvad kan DU bruge det til?

Som jeg skriver i overskriften, kan din podcast bruges til relationsskabende kommunikation og markedsføring (så længe man overholder retningslinjerne for markedsføring).

I virkeligheden er det relationsskabende element nok det stærkeste markedsføringsredskab. Din personlige fortælling.

Jo mere personlig du tør fremstå, jo mere ærlig du kan være – jo mere kan lytterne relatere sig til dig og den måde din virksomhed drives på.

Det betyder ikke, at du pludselig skal hive en podcastvært ud af maven på dig selv. Slet ikke.

Uanset om du selv er klar til at springe ud som vært eller ej, så kan Linde Lyd & Video hjælpe dig med at få din podcast produceret.

Podcast lytter

Få lytternes udelte opmærksomhed

Nyd godt af lytternes udelte opmærksomhed.

Langt de fleste lytter nemlig fordi podcasts kan være godt selskab, når man ellers er alene. 
Det kan være i bilen, på løbeturen eller bare mens man går lidt for sig selv og gør rent, vasker tøj, lufter hunden osv..

Det faktum at lytteren 99% af gangene der lyttes, er alene, skal man selvfølgelig tage med i sine overvejelser og sit ordvalg.

FAKTA om podcasts

  • Ifølge Kantar Gallup, lytter 35% af danskerne hver uge.
  • Danskerne lytter i gennemsnit 2 timer og 45 minutter om ugen.
  • 66% lytter når de ikke er hjemme, 58% lytter hjemme, viser undersøgelse af Mediernes udvikling.
  • Undersøgelse viser at når man lytter udenfor hjemmet, er 30% i gang med at gå/cykle, 26% kører bil og 25% sidder i toget/bussen.
  • Af danskernes samlede lyttetid, bruges 8% på podcast-lytning.

En god podcast skaber relationer. Disse relationer kan give lyst til yderligere interaktioner. Det kan være at lytterne signer op til dit nyhedsbrev, begynder at følge dig på sociale medier/LinkedIn. 

Som hovedregel skal du huske, at du skal give dine lyttere noget de kan bruge. Underholdning eller information – eller begge dele.
Dine lyttere skal føle sig gladere eller klogere – eller begge dele. Små guldkorn de kan fortælle videre, kan bruge til noget i deres eget liv eller måske får de en dybere forståelse for et emne.

Eksempel på udstyr til podcast

Mange års erfaring fra kommerciel radio

Mange års radioproduktion, fra kommerciel radio – gør at du får en erfaren medspiller i din podcast.
Den skarpe vinkling, journalistisk erfaring samt mange årig lydproduktionserfaring hjælper dig godt på vej.

Du kan nyde godt af al den erfaring, der bl.a. har kastet ikke mindre end 5 nomineringer af sig.
Bl.a. til Ekstrabladets ‘Den Gyldne Mikrofon’ samt en enkelt nominering til Zulu Awards, for bedste morgenradio.

Reference

Podcast - Silkeborgs HistorieI anledning af Silkeborgs 175 års jubilæum, fik vi opgaven med at fortælle historien. Intentionen med stilen, er at ramme særligt unge mennesker. Kunden var Museum Silkeborg.

Det er i øvrigt Bo Linde og Søren Rasmussen der agerer værter. Sammen har makkerparret tidligere lavet radio i Silkeborg. Podcasten kan høres her: https://museumsilkeborg.libsyn.com/

Selvsamme værter, kan du også få til at præsentere DIN podcast, hvis du ikke selv har mod på at tage springet ud i den rolle. 

Kontakt og hør mere om mulighederne:

Standard Kontakt Formular
Kun felter markeret med * er nødvendige at udfylde. 
Ring nu